Jeg behandler alle former for lidelser, sygdomme og skader med naturmedicinske metoder og manuelle teknikker hentet fra både Kranio-Sakral terapien og
Heilpraktik
Hvad er Heilpraktik?
Jeg læser på fjerde semester til Heilpraktiker, og er færdig sommeren 2026. Heilpraktikken har rødder i tyske, schweitziske og østrigske traditioner indenfor naturmedicin. Som Heilpraktiker arbejder jeg med at finde årsagen til din problematik. Eventuelle symptomer er kroppen måde at tilpasse sig på, og et udtryk for en ubalance. Jeg kan som regel dæmpe gener fra din ubalance med manuelle teknikker og homøopatiske midler, ligesom man vil give kemisk medicin som symptombehandling. Men som Heilpraktiker består det egentlige arbejde i, at undersøge hvorfor disse symptomer er opstået, og således arbejde med at genoprette kroppens balance, ved at give din krop de optimale betingelser ved hjælp af både manuelle teknikker, kost og vitaminer samt naturmedicin.
Oversat til dansk betyder Heil-praktik helbredelses-praktik, og er det alternatives svar på praktiserende læger. I Tyskland praktiserer Heilpraktikere da også på lige fod med læger, og kan både udskrive medicin og give injektioner. I Danmark står Heilpraktik dog stadig på lige fod med andre alternative behandlingsformer. En Heilpraktiker diagnosticerer ved at undersøge og analysere ud fra et helhedsperspektiv på kroppens systemer, og behandler med bl.a. bioregulation, ernæringsterapi, øreakupunktur, plante- og urtemedicin samt homøopati. Der sammensættes en individuel behandling, som er nøje tilpasset den enkelte. Da denne måde at behandle på er mere langsigtet og stiler mod optimal funktion – og allerhelst helbredelse, er metoden da også mere langsommelig, end hvis man får udskrevet kemisk fremstillet medicin, som der ofte ses en hurtig effekt af. Mange har et ønske om at reducere eller helt undgå denne medicin, da den oftest blot slår symptomer ned, og som regel også har andre bivirkninger. Den gode nyhed er, at det ene ikke udelukker det andet, og at man – hvis man er indstillet på det – næsten altid har gode muligheder for at opnå varig bedring, hvis man er tålmodig og er indstillet på, at ændre nogle ting.
Priser
Der er afsat 90 minutter pr. behandling af voksne inklusive journalskrivning. For børn og baby kortere tid, da deres krop ikke tåler den samme mængde behandling.
Som voksen har du mulighed for at bestille en forlænget tid. Det kan du gøre, hvis du gerne vil bruge mere end en halv time på den indledende og afklarende samtale, eller hvis du har lyst til at selve behandlingen skal vare længere end en time. Prisen for en forlænget tid er 900 kroner.
Du kan købe klippekort til tre gange. Studerende og pensionister får 10% rabat på KST/Heilpraktik – husk studiekort. Dette gælder dog ikke infrarød sauna.
Vil du se ledige tider?
Jeg tilbyder et trygt, tillidsvækkende og roligt miljø, og jeg er ydmyg overfor det ansvar, der ligger i at behandle andre. Book tid herunder.