Hvad kan infrarød sauna gøre for dig?
Den infrarøde sauna er sat til 50 grader, hvor de fleste vil være tilpasse med varmen, som er tør. Der afsendes elektromagnetiske bølger ud fra paneler i vægge og gulv, som vil igangsætte vibrationer helt ned på celleniveau. Kropstemperaturen vil stige en anelse, hvilket vil påvirke kroppen til at hele, restituere og minimere smerter. Ydermere åbnes hudens porer, og der udskilles toksiner i omegnen af 20% mod den finske saunas 3%. Blod- og lymfegennemstrømningen i vævet øges, og forskningen indikerer gavnlige effekter på immunforsvaret.
Infrarød sauna kan bl.a. have positiv effekt på smerter, immunforsvar, skader, inflammation, oxidativ stress, udrensning, vægttab, søvn, humør, gener forbundet med overgangsalder, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og mange andre ting. Og så er det jo en stund i dit eget selskab med en god bog/lydbog/din yndlingspodcast – eller måske bare i stilhed uden nogen forstyrrelser.
Saunaen er varmet op til 50 grader, når du kommer, så du får fuld effekt af din behandling. Der skal drikkes rigeligt med vand under og efter behandlingen. Derfor skal du sørge for at have minimum en flaske vand med dig. Du er velkommen til at medbringe dine egne håndklæder, ellers er der håndklæder til rådighed. Det er en god idé, at have et ekstra med, da du skal sidde på et, som godt kan blive meget fugtigt af sved. En saunatid varer max. 40 minutter, og du skal have forladt rummet efter 55 minutter – hvis du forlader rummet senere, skal du betale for den efterfølgende time. Du skal selv holde øje med tiden, og der er ur i rummet. Mange vil dog synes, at 30 minutter i saunaen er tilstrækkeligt. Du kan i bookingen vælge, om du vil tilkøbe et bad bagefter – medbring selv shampoo, hvis det ønskes.
Generelt fraråder man for en sikkerheds skyld brug af infrarød sauna ved graviditet, dårligt hjerte, pacemaker, silicone implantater, kobberspiral eller andet metal i kroppen. Kontakt mig gerne ved spørgsmål angående dette, eller hvis du bare er i tvivl om infrarød sauna kunne være noget for dig.
Hvis du ønsker infrarød sauna efter en KST behandling, betaler du kun 100 som tillæg til din behandling. Dette skal blot aftales forinden, så saunaen er klar til dig ved endt behandling.
Det er desuden muligt at købe klippekort til infrarød sauna – 6 gange uden/med bad for henholdsvis 700,-/800,-
Priser
Der er afsat 90 minutter pr. behandling af voksne inklusive journalskrivning. For børn og baby kortere tid, da deres krop ikke tåler den samme mængde behandling.
Som voksen har du mulighed for at bestille en forlænget tid Det kan du gøre, hvis du gerne vil bruge mere end en halv time på den indledende og afklarende samtale, eller hvis du har lyst til at selve behandlingen skal vare længere end en time. Prisen for en forlænget tid er 900 kroner
Du kan købe klippekort til tre gange. Studerende og pensionister får 10% rabat på KST/Heilpraktik – husk studiekort. Dette gælder dog ikke infrarød sauna.
Vil du se ledige tider?
Jeg tilbyder et trygt, tillidsvækkende og roligt miljø, og jeg er ydmyg overfor det ansvar, der ligger i at behandle andre. Book tid herunder.